Når konsulenter driver ledelsesretninger

Når ledelsesretninger er drevet af konsulentprodukter – en refleksion over den andedam, jeg selv svømmer i.

Jeg har selv været en del af et konsulenthus, hvor det handlede om at finde det næste hul i markedet, som konkurrenterne endnu ikke havde udnyttet – og få skabt et produkt, der matchede det hul, for det var dér, guldet lå.

Når hullet i markedet var fundet, og produktet havde fået et navn, så var det bare med at komme ud over stepperne og få det solgt – fordi salg og mersalg var omdrejningspunktet. Ikke så meget om produktet gjorde en reel forskel.

Jeg er ikke modstander af konceptet salg og mersalg. Selvfølgelig ikke. Jeg er selvstændig, og salg er et eksistensgrundlag. Men jeg mener, vi svigter mennesker, der investerer i uddannelser og kurser, fordi de oprigtigt har et ønske om at gøre en forskel og blive dygtigere til deres fag – og i min branche er det ledelse.

Så hvorfor mener jeg, vi svigter de mennesker, der køber ind på regenerative uddannelser? Fordi uddannelserne er rettet mod ledere, der er så langt nede i beslutningshierarkiet, at de reelt ikke kan gøre en forskel eller implementere principperne.

Når man kalder en projektlederuddannelse for ”Den regenerative projektlederuddannelse”, sælger man ideen om, at du som projektleder kan drive dine projekter ud fra de regenerative principper. Det kan måske lade sig gøre, hvis du har påvirkningskraft på alle de organisatoriske cirkler, du er en del af. Det har du sjældent som projektleder.

En vigtig præmis for det regenerative system er, at systemet, du er i, ikke er hierarkisk eller statisk, men har fokus på at skabe rammer, hvor flow (liv) kan udfolde sig.

I det øjeblik den regenerative projektleder er tilbage i sin organisation, der IKKE arbejder med eller forholder sig til de regenerative principper – og stadig er hierarkisk organiseret, projekterne i organisationen er under stort tidspres, de økonomiske rammer er voldsomt udfordret, og der ikke er overblik over alle de tillægsopgaver, der har ramt projektet siden scope blev fastlåst – så overlever de dyrt indkøbte regenerative projektledelsesgreb ikke længe. Til gengæld vil der være en desillusioneret projektleder.

Hvordan skal en projektleder i byggebranchen, der i forvejen er ekstremt hårdt ramt af pres fra alle de kendte mekanismer i branchen: Bygherres forventninger til hvad han kan få for pengene. Arkitekterne der kæmper med at levere deres løsninger indenfor den tid som Bygherre vil betale for. Projektlederen på byggepladsen der skal holde overblik over nogle ret heftige fremdriftplaner, og samtidig være den der får håndværkerne på byggepladsen til at overholde deres kontrakter.

Det kan godt være, projektlederen forsøger sig med at implementere et par af de regenerative greb, men mit bud vil være, at projektlederens behov for overlevelse i projektet ret hurtigt betyder, at driften og kravet om hurtige resultater vinder.

Men som konsulenter har vi solgt et produkt – selvom vi ved, at omsætningen af principperne til konkrete handlinger i hverdagen er tæt på umulig.

Jeg mener oprigtigt, at vi udvander begrebet ”Regenerativ ledelse”, når vi sætter det regenerative label på alle uddannelser – og dermed gør det til en hyldevare hos konsulenter. Prøv en gang at sætte dig med en kop kaffe og foretag en googlesøgning på regenerative ydelser og uddannelser. Der er mange.

Betyder det, at det regenerative ikke skal på dagsordenen hos os konsulenter? Nej!

Vi skal sætte ind der, hvor det reelt kan gøre en forskel. Det sted, der har økonomi samt mandatet til at få skabt en troværdig og overlevelsesdygtig forandring – nemlig topledelsen.

Disclaimer: Med mine 15 år i branchen ved jeg godt, at topledelsen ikke går på Google for at finde en udbyder af regenerative uddannelser, der kan hjælpe dem i gang. De erkendelser og træk på hjælp foregår et helt andet sted.

Men …

… hvis topledelsen ikke ændrer sin tænkning og committer sig til den store investering, det er at omstille en organisation til at tænke og operere regenerativt … hvis topledelsen ikke aktivt støtter op om bevægelsen og er klar til at arbejde med deres egen rolle i det regenerative system, så vil det regenerative ikke have en chance. Så vil hierarki, mål, krav om performance, krav om indtjening, fokus på traditionel vækst samt medarbejdernes ønske om overlevelse i systemet vinde. Til enhver tid.

På den måde risikerer vi, at Regenerativ ledelse ender i bunken af alle de andre konsulentdrevne uddannelser – og dermed bliver endnu en bølge, der forblev som en god snak i et undervisningslokale. Tænk bare på bæredygtig ledelse, personlig ledelse, værdibaseret ledelse, dialogbaseret ledelse, situationsbestemt ledelse, servant leadership – i 2012 havde Djøf endda Neuro-leadership på programmet. Du må gerne føre flere til listen.

Der er nok ikke ret mange – mig selv inklusiv – der kan mene, at det er en dum idé at arbejde med de regenerative principper. Verden har i den grad brug for et retningsskifte, gøre op med især mændenes eneret til ledelse og tænke mere ledelse ind fra den regenerative forståelse. Men at kalde alle produkter for regenerative tror jeg ikke hjælper den vigtige bevægelse.

Hvad tænker du?