Hvordan undgår jeg stress?
Det tyder på at det bliver mere vanskeligt at undgå i stress i vores moderne verden.
Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021.
Der er en større andel af kvinder, der scorer højt på stressskalalen, end mænd. I 2021 havde 34% af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 25% af mændene.
Der er mange årsager til at andelen af danskere, der har høj score på stressskalaen stiger. Det skriver vi mere om på vores blog her
Hvis vi gerne vil undgå at lande i en stresstilstand eller endnu værre, lande i et stresskollaps, så kan vi lære af sportens verden.
Eksperter i akut stress
I sportens verden er man eksperter i at dyrke den akutte stress. Tænk bare på professionelle fodboldspillere, der op til hver kamp, bliver sat i en maksimal tilstand af “præstationsklar” med alle stresshormoner aktiveret i kroppen.
Så hvor bliver de ikke syge med stress eller oplever stresskollaps, når de bliver sat i maksimalt præstationsniveau, uge efter uge?
Restitution
I modsætning til mennesker, der ikke er professionelle fodboldspillere, men alligevel befinder sig i maksimal præstationsniveau på arbejdsmarkedet, så er fodboldspillere dygtige til resitution.
Der er et helt system omkring fodboldspillerne, der sørger for, at de opnår fuld resitution efter hver kamp. Kort tid efter kampen er spillet, løber fodboldholdet roligt rundt på banen for “varme kroppen ned” igen.
Undgå overbelastning
Dagen efter er der massage og resitutionstræning med minimal belastning på muskler og led. Der er fokus på den rigtige kost og den rigtige mængde søvn. Når en fodboldspiller har spillet flere hårde kampe i træk, bliver han ofte sat på bænken for at undgå en overbelastningsskade.
Mentalt stærke
Mange klubber har en mentalcoach tilknyttet, der hjælper spillere med at blive mentalt stærke og holde forstyrrende tanker ude – især når selvtilliden er i bund og katastofetankerne melder sin ankomst.
Så der er et meget højt fokus på at undgå overbelastning på hver enkelt fodboldspiller – både fysisk og mentalt.
Hvad kan vi lære af sportens verden?
Det moderne menneske befinder sig ofte i præstationsniveau og sjældent i restitutionsniveau. Der stilles mange krav til hver enkelt, om høje præstationer på arbejde. Der ud over, er der forventninger om tilgængelighed på mail, telefon og sociale medier.
Planlæg pauser og tid til restituering – hvis du ikke får planlagt dine pauser, vil andre stjæle af din tid.
Sæt tid af på arbejdet – Det kan være 15 min om formiddagen og 15 min om eftermiddagen, hvor du fjerner dig fra dig plads og får en mental pause. Det giver din hjerne en mulighed for at få et frirum og sænke præstationsniveauet.