Hvad er stress
Stress er en naturlig reaktion i kroppen, der opstår, når den udsættes for krav eller trusler. Biologisk set er stress en del af vores “kæmp eller flygt”-respons, som har hjulpet os med at overleve i farlige situationer gennem evolutionen. Når denne respons aktiveres, frigives stresshormoner som adrenalin og kortisol, hvilket forbereder kroppen på at reagere hurtigt.
Men i vores moderne verden er de udfordringer, vi står over for, ofte ikke fysiske trusler, men snarere psykologiske og sociale krav, som f.eks. arbejdsrelaterede opgaver, relationelle konflikter eller økonomiske bekymringer.
Stress opstår, når der er en ubalance mellem de krav, der stilles til en person, og personens evne eller opfattelse af at kunne håndtere disse krav. Der er flere faktorer, der kan udløse stress:
Eksterne faktorer: Dette inkluderer arbejdsrelaterede krav, relationelle udfordringer, økonomiske problemer eller store livsbegivenheder som skilsmisse, alvorlig sygdom hos nære relationer, tab eller flytning.
Interne faktorer: Personlige forventninger, perfektionisme, lavt selvværd eller konstante bekymringer kan også udløse stress.
Fysiologiske faktorer: Nogle sygdomme eller medicinske tilstande kan øge kroppens stressrespons.
Tankemønstre: Negativt tænkning, bekymring eller katastrofetænkning kan forstærke stressoplevelser.
En vigtig pointer er, at ikke alle oplever de samme situationer som stressende. Hvad der er stressende for én person, er måske ikke stressende for en anden. Vores individuelle opfattelser, tidligere erfaringer, støttesystemer og coping-strategier spiller alle en rolle i, hvordan vi oplever og reagerer på stress.
Desuden kan kortvarig stress faktisk være gavnlig i visse situationer, da det kan booste vores præstationsevne. Problemerne opstår, når stress bliver kronisk og vedvarende, hvilket kan føre til både fysiske og psykologiske helbredsproblemer.
Hvordan hjælper stress mig?
Uden stress ville du ikke kunne stå op om morgenen. I de tidlige morgentimer udskilles blandt andet kortisol, som er med til at sørge for du vågner og kan komme i gang med dagen.
Ved akut stress sætter din krop dig i stand til at kunne udføre en stor præstation.
Du har måske prøvet at gribe dit barn, der var ved at falde ned fra en stol? Grunden til at du kunne reagere så hurtigt, er fordi din krop på et splitsekund har udløst stresshormoner i dit blod.
Du har måske også oplevet at få kolde hænder, dirren i kroppen, tør mund og hjertebanken, inden du skulle ind og tale foran en større forsamling. Det kan føles ubehageligt, men kroppen sætter dig i en præstationsklar tilstand, ved at udløse stresshormoner i dit blod.
Man kan sige, at i begge tilfælde er det en sund tilstand af stress, da kroppen hjælper dig til at udføre hvad, der skal til i situationen.
Problemerne opstår, når du over længere tid, befinder dig i en tilstand, hvor de krav du bliver mødt med, overstiger dine ressourcer.
Her vil din krop blive ved med, at udløse stresshormoner i din krop for, at holde den kørende. Din krop tolker situationen som værende farlig for dig og vil hjælpe dig ved, at holde dig “kampklar.”
Når stresshormoner er i kroppen og i blodbanen over længere tid, begynder det at have store konsekvenser for dit psykiske og fysiske helbred.
Hvorfor kan jeg ikke tænke klart når jeg er stresset?
Langvarig stress påvirker krop og hjernen i stor grad. Det er årsagen til, at du oplever store ændringer såsom; følelsesmæssige udsving, manglende overblik, svækket hukommelse, tankemylder og en enorm træthed.
Amygdala:
I hjernen er der et område, der hedder amygdala. Det er et lille område på størrelse med en mandel. Amydala er med til at regulere din følelser. Når du er i langvarig stress så vokser amygdala i størrelse og bliver hyperaktiv og kan forstørre følelser som frygt, angst, og vrede. Mange oplever en konstant følelsesknude i maven, når de er ramt af stress og en forstørret amygdala.
Hippocampus:
Hippocampus er centeret for hukommelse og lagering af ny viden så hjernen kan anvende det igen. Stresshormoner får hippocampus til at skrumpe i størrelse. Det er derfor du oplever at du ikke kan huske ting. Du glemmer hurtigt – både hvad du skulle og hvad der lige er blevet sagt.
For mange er det en ond spiral der går i gang. En svækket hippocampus gør at du ikke kan opgaveløse eller huske vigtige ting, og du bliver meget frustreret.
Da din amygdala er forstørret, reagerer du med større frustration end du plejer at gøre og lægger mere pres på dig selv for at løse opgaven.
Hvad er stresshormoner?
Når man er stresset, udskilles en række hormoner, der fungerer som kroppens naturlige respons på stressfaktorer. Her er nogle af de primære hormoner, der udskilles under stress, samt de områder de påvirker:
1. Adrenalin (epinephrin):
Udskillelse: Udsendes fra binyremarven.
Påvirkning: Øger hjertefrekvensen, øger blodtrykket, udvider luftvejene og forbedrer blodcirkulationen til musklerne. Dette forbereder kroppen til en “kæmp eller flygt” reaktion.
2. Norepinephrin (noradrenalin):
Udskillelse: Udsendes også fra binyremarven.
Påvirkning: Fungerer meget som adrenalin ved at øge hjertefrekvensen og blodtrykket. Det hjælper også med at frigøre energireserver.
3. Kortisol:
Udskillelse: Udsendes fra binyrebarken.
Påvirkning: Påvirker mange systemer i kroppen, herunder stofskiftet, immunresponsen og centralnervesystemet.
– Øger glukoseniveauet i blodbanen.
– Kan hæmme funktionen i det reproduktive system, immunsystemet og fordøjelsessystemet, hvilket er grunden til, at kronisk stress kan føre til sundhedsproblemer.
– I hjernen kan det påvirke stemningsregulering, motivation og frygtrespons.
4. Endorfiner:
Udskillelse: Produceres af hypothalamus og hypofysen.
Påvirkning: Dette er kroppens naturlige smertestillende midler. De kan bidrage til følelser af eufori svarende til dem, der er produceret af opioider som morfin.
Når disse hormoner udskilles i respons på stress, er de generelt gavnlige på kort sigt, da de forbereder kroppen til at reagere på en trussel. Men hvis stressresponsen aktiveres for ofte eller for længe, kan det føre til sundhedsmæssige problemer.
For eksempel kan kronisk høje niveauer af kortisol forstyrre næsten alle processer i din krop og øge risikoen for mange sundhedsproblemer, fra hjertesygdomme og vægtøgning til nedsat hukommelse og koncentration.
Hvad gør stresshormoner ved min krop?
Adrenalin og kortisol som hurtigt kan sætte din krop i præstationstilstand er kun gavnlige ved kortvarig (naturlig) stress.
Øget risiko for blodpropper:
Høj puls og blodtryksstigning som er følgevirkningen af øget kortisol, øger risikoen for åreforkalkning og blodpropperNedsat immunitet:
Kortisol, et af de primære stresshormoner, kan undertrykke immunfunktionen, hvilket gør kroppen mere sårbar over for infektioner.
Langt de fleste har prøvet at have virkelig travlt på arbejdet, og har arbejdet intenst for at komme i mål, op til ferien, for blot at blive syg i starten af sin ferie.
Det er kortisolen, der har gjort sit arbejde og holdt dig præstationsklar til opgaven er i mål – blandt andet ved at undertrykke dit immunforsvar. Når din hjerne registrerer at du ikke længere er i pres, trækker kortisolen sig tilbage, og den virus du har i kroppen, har frit spil i dit undertrykte immunforsvar.Forstyrrelse af søvnmønstre:
Stress kan forstyrre søvnmønstre, hvilket fører til søvnløshed eller forstyrret søvn. Nolge af de første tegn på stress, er forstyrret søvn. Måske kan du genkende, at du er tæt på udmattelse, når du kommer hjem fra arbejde og kan dårligt holde dig vågen efter aftensmaden. Når du kommer i seng falder du hurtigt i søvn, men vågner med et sæt kl. 02.00. Derefter går resten af natten med en urolig søvn frem til kl. 04.30, hvor du falder i en dyb søvn.Vækkeuret ringer kl. 06.00 og du er endnu mere træt, end da du gik i seng.
Da søvn er afgørende for hjernens funktion og regenerering, kan dette forværre og forstærke effekterne af stress.
Kroniske sygdomme:
Har man kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes vil disse ofte forværres af stress.
